Alle nyhederMobildækning og fibernet

En mulighed for at få bedre mobildækning

En mulighed for at få bedre mobildækning

I fortsættelse til tidligere skriverier om den dårlige mobildækning i landzonen, hvor det for mange har været nødvendig at kravle op til loftvinduet etc. for at få antennesignal på telefonen, er der nu hjælp at hente ved brug af wi-fi opkald.

Hvad er wi-fi opkald?

Wi-fi opkald er en teknik, hvor man kan føre almindelige mobilsamtaler eller sende sms’er over en wi-fi-opkobling i stedet for at bruge det normale mobilnetværk. Har du et mobilabonnement og en mobil (smart telefon), der understøtter teknologien, kan du derfor ringe og modtage opkald og sms’er over en trådløs bredbåndsforbindelse.

Fordelene ved det er, at hvis du oplever dårligt mobilsignal inden døre over det almindelige mobilnetværk, så kan du altså flytte samtalen over på en trådløs bredbåndsforbindelse. På den måde får du bedre dækning og signal og samtidig er lyden også betydeligt klarere og skarpere.

I dag tilbyder de fleste større mobiltelefon selskaber denne service ligesom de fleste nyere smart telefoner har wi-fi opkald teknologien indbygget.

Nyhedskategorier
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Landsbyforeningen udsender nyhedsbreve mindst fire gange årligt med nyheder og aktiviteter fra Gørslev og omegn.