Alle nyhederFællesspisningSociale arrangementer

Fællesspisning og julekoncert

Fællesspisning og julekoncert

En hyggelig juletradition

I 2014 startede en hyggelig tradition med fællesspisning og julekoncert i Gørslev kirke.

Arrangementet er et samarbejde mellem Menighedsrådet og Landsbyforeningen. Menighedsrådet står for julekoncerten og Landsbyforeningen står for julemaden.

Der vil også i år blive arrangeret fællesspisning og julekoncert. Du vil senere kunne finde mere information her på hjemmesiden om dato og tid for arrangementet. Der er rift om pladserne, så husk at meld dig til i god tid.

2016

I 2016 gæstede Ørsnefarno-koret Gørslev sammen med Familien Thomsen, tenor Lars Pedersen,  oboist Maria Uhrenfeldt og organist Jes Gram.

Familien Thomsen består af sopran Clara Thomsen (elev på Det Kongelige Teaters operaakademi), hendes bror baryton Lauritz Thomsen (elev på Musikkonservatoriet), Astrid Thomsen (familiens yngste), mor og sopran Hjørdis Thomsen (ansat i Danmarks Radios vokalensemble).

Lars Pedersen er uddannet på Musikkonservatoriet og er ansat i Danmark Radios vokal ensemble. Maria Uhrenfeldt er oboist i Malmøs operaorkester.

Programmet var en vifte af klassiske og moderne julesalmer – danske såvel som udenlandske.

2015

I 2015 havde vi besøg af vores meget lokale kunsterne Linnea Villén på fløjte og operasanger (tenor) Sune Hjerrild fra Vigersted.

Linnea Villèn er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København og har blandt andet arbejdet i Radiosymfoniorkestret, Operaen, Sønderborg Symfoniorkester, Copenhagen Phil, Athelas Sinfonietta og Promenadeorkestret.

Sune Hjerrild er uddannet ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Opera Akademiet i København. 

Linnea Villén på fløjte og operasanger (tenor) Sune Hjerrild fra Vigersted

Han er som eneste dansker blevet udvalgt til både Placido Domingo Opera Contest, BBC Cardiff Singer of the World, og Luciano Pavarotti Voice Competition i Modena. Sune Hjerrild har blandt andet sunget på Operaen i Sidney, Operaerne i Wuppertal, Heilbron og Leipzig, Operaen i Napoli og har været gæstesolist på Det Kongelige Teater.

2014

I premiereåret 2014 havde Gørslev Kirke besøg af SNØF-koret, som sang julen ind.

SNØF koret er Sneslev, Nordrup, Ørslev og Farendløses Kirkers kor. Koret blev akkompagneret af organist Jes Gram og Pia Kaufmanas på tværfløjte.

Programmet var blandt andet John Rutters sødmefulde ”Christmas Lullaby” og J.S. Bachs udsættelse af “O Jesulein süss”.

 

Nyhedskategorier
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Landsbyforeningen udsender nyhedsbreve mindst fire gange årligt med nyheder og aktiviteter fra Gørslev og omegn.