Alle nyhederBorgeroplysningLokalpolitik

Valgmødet i Gørslev Forsamlingshus den 9. november 2021

Valgmødet i Gørslev Forsamlingshus den 9. november 2021

I lighed med sidste kommunalvalg i 2017 havde Landsbyforeningen Gørslev og Omegn indbudt til vælgermøde i Gørslev Forsamlingshus forud for det kommende kommunalvalg tirsdag, den 16. november 2021.

Samtlige partier var blevet indbudt til valgmødet som var repræsenteret af følgende byrådsmedlemmer/kandidater:

  • Erik Swiatek – Socialdemokratiet
  • Ken Kristensen – Venstre
  • Carsten Pedersen – Liberal Alliance
  • Thomas Kielgast – Socialistisk Folkeparti
  • B. S. Andersen – Dansk Folkeparti
  • Henrik Olsen – Nye Borgerlige
  • Niels Rolskov – Enhedslisten
  • Thomas Kampmann – Konservative Folkeparti

Ordstyrer var Nanna Steenstrup flankeret af Annette Goldschmidt. Landsbyforeningen havde forberedt en række spørgsmål med relevans for vort lokalområde, ligesom der var spørgsmål fra salen samt fra indsendte spørgsmål fra formular, der kunne indsendes fra Landsbyforeningens hjemmeside.

Som i 2017 blev det foreslået, at der om 1-2 år,  i byrådsmedlemmernes valgperiode, skulle afholdes en evaluering i Gørslev Forsamlingshus med selvsamme politikere, hvor der skulle laves en status på partiernes løfter i relation til vort lokalområde m.m. Dette indvilligede alle i.

Der vil være mulighed for at se og høre valgmødet i nedennævnte video. Klik på pilen. Videoen tager en time og tre kvarter og dækker således hele mødet. 

Nyhedskategorier
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Indtil Corona udsendte Landsbyforeningen nyhedsbreve mindst fire gange årligt med nyheder og aktiviteter fra Gørslev og omegn. Vi håber snart at kunne gøre det igen.