Julehalløj i Borup Kulturhus onsdag d. 5. december 2018

Julehalløj i Borup Kulturhus

onsdag, den 5. december 2018 kl. 19.00

Borup Kulturhus afholder onsdag den 5. december det nu traditionsrige julearrangement, “Julehalløj i Borup Kulturhus”.

Julenisserne vil indtage hallen, og der vil dufte af gran, æbleskiver og gløgg.

Der vil blive sunget og gøjlet og spillet julemelodier og hygget i 2-3 timer. Borup Brass Band under ledelse af Alex Nielsen underholder med julemelodier og spiller til fællessangene.

Ejbykoret underledelse af Tatiana Kisselova Gudnæs vil synge julen ind med smukke og dejlige julemelodier. Som traditionen også foreskriver, deltager en ad Danmarks bedste klavervirtuoser, nemlig Ulrik Stærk, der sammen med Tatiana Kisseleva Gudnæs, vil bringe den gode julestemning op til nye højder, så at den kan brede sig blandt publikum inden aftenen er omme.

Arrangørerne gætter på, at man igen vil mærke, at julestemningen er kommet til byen.

For arrangementet står Ejbykoret og Borup Brass Band, og man håber på stor opbakning.

Julehalløjet begynder kl. 19.00, og der er gratis adgang.

Nyhedskategorier
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Landsbyforeningen udsender nyhedsmails mindst fire gange årligt med nyheder og aktiviteter fra Gørslev og omegn.