Lokalhistorisk foredrag med Leif Lørring 10. maj 2017

Lokalhistorisk foredrag

Vollerslev - Gørslev - Slimminge gennem 6000 år

Den 10 maj 2017 holdt Leif Lørring et foredrag om Vollerslev-, Gørslev- og Slimmingeområdets historie gennem de sidste ca. 6.000 år. Foredragets hensigt var fra et helikopterperspektiv at vise, hvordan vores lokalområde indgår i og afspejler den store almene østdanske udvikling fra stenalderen og frem til nutiden.

Et gennemgående træk var at fokusere på udviklingen i hverdagslivet og landbrugets redskaber og dyrkningsmåder i de historiske perioder samt sluttelig at illustrere, hvordan det lokale samfund blev åbnet mod den ydre verden op gennem det 20. århundrede.

 

Foredraget kom ind på nogle af de lokale fund og fortidsminder, der går tilbage til stenalderen. På billedet ses Biesbakken syd for Gørslev. Den lille skov på toppen af bakken gemmer rester af en rundhøj fra stenalderen. Typisk for stenalderen placeredes dysser og rundhøje højt på de kuperede israndslinjer, her Øresundsgletcherens fremstød, som præger vores lokale landskab.

Kortet viser med rødt og blåt de fortidsminder fra jernalderen og stenalderen, der er registreret af Kulturstyrelsen. Bemærk, at der ikke er registreret fund fra bronzealderen.

Men der findes også en del fortidsminder, der ikke er registreret af Kulturstyrelsen. Fx er der mange stenøkser hos lokale personer, men også en enkelt økse fra bronzealderen. Bronzeøksen ses øverst tv i kurven. Den er fundet generationer tilbage på Lundebakken nord for Lundegården, billedet th.

Landsbyerne Vollerslev, Gørslev og Slimminge går alle tre tilbage til jernalderen.

Foredraget lagde stor vægt på de sociale og produktionsmæssige ændringer under landboreformerne i sidste halvdel af 1700-tallet, herunder udskiftningen af landsbyerne og udflytningen af mange gårde i alle 3 landsbyer, godsernes overgang til kobbelbrug (se fx 11-marksbruget på Juellund på kortet ovenfor) og etablering af mange fæstehusmandsbrug uden for landsbyerne.

Fæstehusmandsbrug i Slimminges sydlige del

Desuden omtaltes udviklingen af de mange husmandsbrug gennem 1800-tallet (fx lejehusmandsbrug i Nyvang og Nyhuse) og i forlængelse af statshusmandsloven 1899 (Vestervang) samt lovene omkring lensafløsningen (Rødbylund, den udstykkede præstegårdsjord på Slimmingevej ved Vollerslev).

Lejehusmandsbrug, Nyhuse fra 1837, 2 familier og brug delte et meget langt hus
Rødbylund, husmandsudstykning efter lensafløsningsloven 1919, set fra luften 1954.
Husmandsbrug i Vestervang oprindeligt udstykket i forlængelse af statshusmandsloven fra 1899
Rødbylund i dag

Foredraget sluttede med at omtale åbningen af det lokale samfund, bl.a. ved oprettelse af jernbanen, udviklingen af veje og broer (bl.a. over Slimminge Å som forbindelse til Ørslev), etablering af benzinstation og autoværksteder samt i helt moderne tid adgangen til det overordnede motorvejssystem.

Køge-Ringstedbanens Østervang Station 1949 i Gørslevs østlige udkant. I baggrunden ses mejeriet,
som blev etableret nogenlunde samtidig med jernbanen i 1917 samt hotellet tv. for stationen.
Esso benzinstation og Slimminge Autoværksted 1949
Skolen i Gørslev i 2017

En vigtig del af lokalområdets åbning mod det store samfund udenfor var den omfattende skolereform i i 1958 og dens udmøntning i ”Den Blå Betænkning” fra 1960/1961, som medførte ligestilling mellem skolerne i byen og på landet. Det medførte bl.a. bygningen af utallige centralskoler på landet, her Gørslev Skole fra 1963.

Oversigtskort, der illustrerer udviklingen gennem de seneste godt 200 år
Nyhedskategorier
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Landsbyforeningen udsender nyhedsmails mindst fire gange årligt med nyheder og aktiviteter fra Gørslev og omegn.