Gørslev

Navnet Gørslev går tilbage til jernalderen, perioden 300-800 e.kr., og betyder ifølge stednavneforskere Gøte-krigerens arv/levning. I 1262 benævnes landsbyen således Gøtersleuæ. Gørslev blev ved landboreformerne udskiftet i 1798 sådan at 8 ud af 18 gårde blev tilbage i landsbyen og fik hvert sit lagkagesnit jord ud fra centrum, og 8 gårde blev flyttet ud til hver sit mere rektangulære areal uden for lagkagen, og endelig blev 2 gårde ejet af Københavns Universitet flyttet længst væk til den dengang nyopdyrkede vang fra 1773 sydvest for Gørslev Vænge. Gørslev er af fagfolk blevet fremhævet som et af landets smukkeste eksempler på en stjerneudskiftning (lagkagesnittene). Jernbanelinjens konkrete placering har ligesom mange andre steder ført til en 2-delt by med den gamle landsby ved kirken og stationsbyen med Østervang Station en lille km. øst herfor.

Frem til 1960erne udviklede Gørslev sig til områdets største by med flere forretninger, centralskole, posthus, hotel, bank, mejeri og smedjer, men den tidligere forventede større udvikling som følge af jernbanen blev det ikke til – og jernbanen lukkede i 1963. I dag er byen hovedsageligt et rekreativt boligområde i et givende natur- og kulturhistorisk område.

Gørslev overdrev

Gørslev Overdrev ligger et par km. syd for Gørslev og er en udstykning af husmandsbrug på det gamle overdrev – et produkt af udskiftningen af Gørslev i 1798. Da der var 18 fæstegårde i Gørslev blev der etableret 18 fæstehusmandsbrug på hver ca. 3 tønderland. De 16 blev udstykket på Gørslev Overdrev, mens de 2 sidste fæstehusmandsbrug blev placeret ved Københavns Universitets udflyttede gårde i Nyvang. Det forlangte universitet. Fra at have været et vanskeligt område for hårdtarbejdende småkårsfolk er området ligesom husmandsstederne i Nyvang i dag blevet til attraktive boliger i et smukt og rekreativt område op og ned af skovområdet.

Vestervang

Vestervang ligger mellem Gørslev og Slimminge er en husmandsudstykning fra starten af 1900-tallet, en periode, hvor der fortsat var stor afvandring fra landbruget og udvandring til især USA. Giesegaard ejede på det tidspunkt Ryttergården, hvis jorde strakte sig op nordvest for byen. Ved at afhænde store dele af gården til husmandsbrug med statslån til lav rente efter 1899-loven kunne godset fastholde en del af den nødvendige arbejdskraft for godset, både i landbruget og i skoven. Husmandsstederne var ifølge 1899-loven så små, at det var nødvendigt for husmanden at have arbejde uden for eget brug, hvilket jo passede fint ind i godsets behov. I dag er resten af Ryttergårdens og stort set alle husmandsbrugenes jorder frasolgt til de omkringliggende gårde samt til den lokale Campingplads, og husmandsstederne er blevet til rene boliger.