Vollerslev

Vollerslevs navn går som Gørslevs tilbage til jernalderen, formentlig perioden 300-800 e.kr. Navnet betyder Walders arv/levning. I 1370 blev byen skrevet Walderslef. Giesegaard var landbrugsmæssigt et fremskridtsgods og dets godsinspektør Søren Klestrup, som allerede i 1760-erne havde bidraget til udvikling af kobbelbruget på grev Moltkes nyoprettede Sofiendal, fik i 1773 en nedbrændt gård udskiftet og udflyttet. På gården, den nuværende Klestrupgård, etableredes et kobbellignende brug med et sædskifte efter Holstensk model, hvilket var en udbyttemæssigt succes, og det førte til, at Vollerslevs 14 øvrige gårde efterfølgende blev udskiftet i 1778.

Efter loven i 1919 om præstegårdsjorders overgang til fri ejendom blev en stor del af Vollerslev Præstegårdsjords jord udstykket til en række jordrentebrug, som i dag kan ses på slimmingevej. Og efter at ”Sognefogedgården” i den nordlige del af byen brændte i midten af 1930-erne og blev solgt til Statens Jordlovsudvalg, blev der etableret en række lidt større brug på Vollerslevvej opført efter foreningen ”Bedre Byggeskiks” arkitektoniske retningslinjer, ligesom brugene på Slimmingevej og i Rødbylund. Vollerslev er den af områdets 3 jernalderbyer, som har gennemgået mindst forandring efter landboreformerne – en æstetisk perle.

Nyhuse

Nyhuse er en lejehusmandsudstykning fra 1837, udstykket fra Klestrupgård i Vollerslev. Baggrunden for Nyhuses etablering er identisk med lejehusmandsudstykningen i Nyvang et par år før. Efter at markedsforholdene for landbruget forbedredes drastisk mod slutningen af 1820-erne kom Stamhuset Giesegaard (her Juellund) til at mangle arbejdskraft. I Nyhuse opførtes 7 meget lange huse med stalde og tilhørende 3 tdl. i hver ende, sådan at godset kunne udleje 14 husmandsbrug og derved få den fornødne arbejdskraft, ikke mindst i dette område til det teglværk, der ikke eksisterer i dag, men dengang lå syd for Juellund i udkanten af Vandvænget lige vest for Rødbylund.