Ny portal for Gørslev og omegn er klar

Ny portal for Gørslev og omegn er klar!

Så er Landsbyforeningens nye hjemmeside klar og lanceres den 10. oktober 2017. Hjemmesiden er en indgangsportal til lokalområdet og bliver stedet, hvor alle med tilknytning til vores område kan søge information om foreninger og deres arrangementer. Portalen administreres af Landsbyforeningen.

Ny portal for Gørslev og omegn

Portalen indeholder rigtig mange spændende ting og bliver det naturlige sted at kigge, når man søger information om vores område. Der er bl.a. en beskrivelse af vores område med inspirerende billeder, nyhedsoversigt, kalender samt oversigt og link til de foreninger, institutioner, interessegrupper og sammenslutninger, som henvender sig til vores områder.

Portalen lanceres den 10. oktober 2017 til fællesspisningen og er resultatet af et halvt års ihærdigt arbejde. Dygtige kræfter fra lokalområdet meldte sig frivilligt til projektet, og Landsbyforeningen kan ikke takke dem nok for deres store indsats. 

En KÆMPE TAK til webgruppen – mød dem her:

Isabella

Isabella
Skjølstrup

Design

Isabella er vores ‘chefdesigner’ og har stået for de overordnede grafiske linier. Hun studerer multimediedesign og vi spår hende en lovende karriere. Det er også Isabella, der har designet vores fine, nye logo.

Rolf
Brejner

Hosting

Rolf sørger for at hjemmesiden ligger godt og trygt på et webhotel og at portalen ikke bliver udsat for hackerangreb eller virus. Rolf tager sig blandt andet også af opdateringer af web-programmet.

Michael

Michael
Sørensen

Webmaster

Michael er vores webmaster og er ham, der løbende opretter sider på portalen, så den hele tiden er aktuel og spændende. Det er Michael, du skriver til, når du sender en mail til webmaster email-adressen. 

Udover disse uundværlige frivillige webgruppe-deltagere ovenfor, har Landsbyforeningen deltaget med hjælp fra Erik, Lisbeth  og Nanna samt Christine, som har været projektleder og hovedarbejdskraft på portalen.

Webgruppen

Her ses web-gruppen i aktion i foråret 2017, hvor de indledende møder fandt sted. 

Nyhedskategorier
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Landsbyforeningen udsender nyhedsmails mindst fire gange årligt med nyheder og aktiviteter fra Gørslev og omegn.

One thought on “Ny portal for Gørslev og omegn er klar

Comments are closed.