Lokalområdet
Gørslev
Navnet Gørslev går tilbage til jernalderen, perioden 300-800 e.kr., og betyder ifølge stednavneforskere Gøte-krigerens arv/levning. I 1262 benævnes landsbyen således Gøtersleuæ. Gørslev blev ved landboreformerne udskiftet i 1798 sådan at 8 ud af 18 gårde blev tilbage i landsbyen og fik hvert sit lagkagesnit jord ud fra centrum, og 8 gårde blev flyttet ud til hver sit mere rektangulære areal uden for lagkagen, og endelig blev 2 gårde ejet af Københavns Universitet flyttet længst væk til den dengang nyopdyrkede vang fra 1773 sydvest for Gørslev Vænge. Gørslev er af fagfolk blevet fremhævet som et af landets smukkeste eksempler på en stjerneudskiftning (lagkagesnittene). Jernbanelinjens konkrete placering har ligesom mange andre steder ført til en 2-delt by med den gamle landsby ved kirken og stationsbyen med Østervang Station en lille km. øst herfor.
Frem til 1960erne udviklede Gørslev sig til områdets største by med flere forretninger, centralskole, posthus, hotel, bank, mejeri og smedjer, men den tidligere forventede større udvikling som følge af jernbanen blev det ikke til – og jernbanen lukkede i 1963. I dag er byen hovedsageligt et rekreativt boligområde i et givende natur- og kulturhistorisk område.
Gørslev overdrev
Gørslev Overdrev ligger et par km. syd for Gørslev og er en udstykning af husmandsbrug på det gamle overdrev – et produkt af udskiftningen af Gørslev i 1798. Da der var 18 fæstegårde i Gørslev blev der etableret 18 fæstehusmandsbrug på hver ca. 3 tønderland. De 16 blev udstykket på Gørslev Overdrev, mens de 2 sidste fæstehusmandsbrug blev placeret ved Københavns Universitets udflyttede gårde i Nyvang. Det forlangte universitet. Fra at have været et vanskeligt område for hårdtarbejdende småkårsfolk er området ligesom husmandsstederne i Nyvang i dag blevet til attraktive boliger i et smukt og rekreativt område op og ned af skovområdet.
Vestervang
Vestervang ligger mellem Gørslev og Slimminge er en husmandsudstykning fra starten af 1900-tallet, en periode, hvor der fortsat var stor afvandring fra landbruget og udvandring til især USA. Giesegaard ejede på det tidspunkt Ryttergården, hvis jorde strakte sig op nordvest for byen. Ved at afhænde store dele af gården til husmandsbrug med statslån til lav rente efter 1899-loven kunne godset fastholde en del af den nødvendige arbejdskraft for godset, både i landbruget og i skoven. Husmandsstederne var ifølge 1899-loven så små, at det var nødvendigt for husmanden at have arbejde uden for eget brug, hvilket jo passede fint ind i godsets behov. I dag er resten af Ryttergårdens og stort set alle husmandsbrugenes jorder frasolgt til de omkringliggende gårde samt til den lokale Campingplads, og husmandsstederne er blevet til rene boliger. Seneste nyheder
Slimminge
Slimminge er med 500 indbyggere området største landsby. Byens historie går tilbage til jernalderen og navnet betyder formentlig stedet med slim – slim i betydningen Slimminge Ås fine ler. I 1300-tallet findes bl.a. betegnelserne Sliminge (ét m) og Slimingæ. Slimminge blev udskiftet i år 1800. 2 gårde, Almhøjgård og Lundegård, var blevet udskiftet forinden og lå i landsbyens sydøstligste del. Tilbage var 18 gårde, hvoraf 2 blev nedlagt for at skabe jord til fæstehusmandsbrug. 8 af gårdene forblev i byen, men resten blev flyttet ud på landsbyens ydre, dårligere gødede jorder og fik som i Gørslev et lidt større jordtilliggende.
Den største forandring i Slimminge skete i 1970-erne, hvor den generelle parcelhusudvikling bredte sig til området. Et stort stykke landbrugsjord syd for Ringstedvejen blev udstykket og der opførtes omkring 75 nye parcelhuse.
Bøgede
Bøgede var en meget lille landsby med kun 2 gårde, hvilket i år 1800 gjorde udskiftningen af byen relativt enkel. Gårdene blev liggende, hvor de lå. Den ene gård fik byens vestlige jord og den anden den østlige. Det ene fæstehusmandsbrug blev lagt op ad den vestlige gård, mens det andet blev lagt med jordtilliggende i byens sydlige del. I dag ser forholdene noget anderledes ud, idet den øst-vestgående motorvej skærer sig tværs gennem landsbyens jorde syd for gårdene.
Vollerslev
Vollerslevs navn går som Gørslevs tilbage til jernalderen, formentlig perioden 300-800 e.kr. Navnet betyder Walders arv/levning. I 1370 blev byen skrevet Walderslef. Giesegaard var landbrugsmæssigt et fremskridtsgods og dets godsinspektør Søren Klestrup, som allerede i 1760-erne havde bidraget til udvikling af kobbelbruget på grev Moltkes nyoprettede Sofiendal, fik i 1773 en nedbrændt gård udskiftet og udflyttet. På gården, den nuværende Klestrupgård, etableredes et kobbellignende brug med et sædskifte efter Holstensk model, hvilket var en udbyttemæssigt succes, og det førte til, at Vollerslevs 14 øvrige gårde efterfølgende blev udskiftet i 1778.
Efter loven i 1919 om præstegårdsjorders overgang til fri ejendom blev en stor del af Vollerslev Præstegårdsjords jord udstykket til en række jordrentebrug, som i dag kan ses på slimmingevej. Og efter at ”Sognefogedgården” i den nordlige del af byen brændte i midten af 1930-erne og blev solgt til Statens Jordlovsudvalg, blev der etableret en række lidt større brug på Vollerslevvej opført efter foreningen ”Bedre Byggeskiks” arkitektoniske retningslinjer, ligesom brugene på Slimmingevej og i Rødbylund. Vollerslev er den af områdets 3 jernalderbyer, som har gennemgået mindst forandring efter landboreformerne – en æstetisk perle.
Nyhuse
Nyhuse er en lejehusmandsudstykning fra 1837, udstykket fra Klestrupgård i Vollerslev. Baggrunden for Nyhuses etablering er identisk med lejehusmandsudstykningen i Nyvang et par år før. Efter at markedsforholdene for landbruget forbedredes drastisk mod slutningen af 1820-erne kom Stamhuset Giesegaard (her Juellund) til at mangle arbejdskraft. I Nyhuse opførtes 7 meget lange huse med stalde og tilhørende 3 tdl. i hver ende, sådan at godset kunne udleje 14 husmandsbrug og derved få den fornødne arbejdskraft, ikke mindst i dette område til det teglværk, der ikke eksisterer i dag, men dengang lå syd for Juellund i udkanten af Vandvænget lige vest for Rødbylund.
En idyllisk, lille perle. Nyvang er et lille landsbysamfund bestående af ca. 30 huse omkranset af marker og skov og er en ren Morten Korch-idyl. Tværs gennem Nyvang løber én af Køge kommunes såkaldte grønne korridorer, som er områder, der løbende søges forbedret for at sprede dyre- og planteliv. Det er ingen tilfældighed, for her er betagende smukt. Næsten hver dag dukker rådyrene op i skumringen og fasanerne løber omkring.
Udover varieret natur byder Nyvang på et særdeles godt fællesskab og naboskab. Hvert andet år afholdes der f.eks. Nyvangsfest med egen brygning af øl. Og en gang om ugen i hele sommerhalvåret mødes gammel som ung i cykelklubben og cykler rundt i omegnen.
Hele Danmarkshistorien afspejler sig i Nyvang
Nyvang er den i 1773 opdyrkede fjerneste del af Gørslevs overdrev. Ved Gørslevs udskiftning i 1798 flyttede Københavns Universitet sine 2 gårde i Gørslev ud til Nyvang. Giesegaard købte gårdene efter Napoleonskrigene og etablerede på den ene gårds jordtilliggende et større antal små lejehusmandsbrug i 1835, Mikkelborghuse. Efterfølgende blev opført ca. 10 øvrige små husmandsbrug med og uden jord på nabogården, Ragteshusene. Nyvangs historie er meget fascinerende, da hele Danmarkshistorien – helt tilbage fra istiden og frem til nutiden – afspejles i Nyvang. Både den sidste istid, Englandskrigene, adelen på Giesegaard og udskiftningen har haft stor betydning for området. Leif Lørring har skrevet et interessant, lille hæfte, som kan købes eller læses online på Lokalhistorisk Forenings hjemmeside.
Gummersmarke
Gummersmarke stammer fra en tidlig periode i middelalderen. Navnet optræder bl.a. i 1319 som Gummæsmark. Forleddet refererer måske til navnet Guthmar eller til det mere almindelige navn Gummi. Gummermarkes 5 gårde blev ligesom Gørslevs gårde udskiftet 1798.
To af de udskiftede fæstehusmandsbrug kan man i dag se på Lundegårdsvej lige nord for Lundegården. Den største ændring siden landboreformerne er i Gummersmarke etableringen af Køge-Ringstedbanen, der løber fra nordøst mod sydvest syd om landsbyen. Jernbanen blev nedlagt i 1963 og siden er der bl.a. bygget sommerhuse på jernbaneterrænet. Gummersmarke stationsbygning kan stadig ses på Sommervej syd for byen.
Fløjterup
Fløjterups navn går tilbage til den tidlige middelalder. Endelsen rup refererer til en udflytterby fra en ældre og større landsby. Forleddet Fløjte referer formentlig til et i dag ukendt mandsnavn. Fløjterup bestod kun af 2 gårde og blev meget tidligt, i 1775, udskiftet og samtidigt etableredes 2 små fæstehusmandsbrug med et lille jordtilliggende, det ene tæt på den vestligste gård, det andet i den sydligste del af den anden gårds jordtilliggende. I dag ligger landsbyen med sine 2 gårde tæt ved, men lidt syd for den regionale større trafikvej Slimmingevej.
Juellund
Juellund blev som gods oprettet af Jens Baron Juel i 1694 ved sammenlægning af to ældre herregårde, Jonstrup og Herlufstrup. Juellund blev i midten af 1700-tallet opkøbt af Giesegaards ejer Anna Sophie Schack og blev senere inddraget i Stamhuset Giesegaard. Hovedbygningen blev revet ned i 1918 og den nuværende gule bygning blev opført. Ved lensafløsningen (lov fra 1919) afgav Juellund 150 ha til husmandsudstykning, det nuværende Rødbylund.
Rødbylund
Rødbylund historie går tilbage til lensafløsningsloven fra 1919, som medførte, at Juellund måtte afgive 150 ha af sin jord til udstykning af husmandsbrug. I begyndelsen af 1920-erne udstykkedes knap 20 husmandsbrug, som alle blev bebygget efter foreningen ”Bedre Byggeskiks” retningslinjer. Tilflytningen af disse mange nye familier med mange børn var medvirkende til, at den nye større og meget bedre skole i Vollerslev blev placeret i midten af 1930-erne uden for Vollerslev nærmere Juellund og Rødbylund. Som mange andre steder er Rødbylund i dag beboet af mange, hvis hovedindtægt stammer fra andre erhverv end landbrug. Rødbylund er blevet et attraktivt område for mange byboer, som ønsker luft og rekreative omgivelser.