Søndag den 05. januar 2025 kl. 15.00 - Familiegudstjeneste med skuespil og sammenkomst i forsamlingshuset
"Guld, røgelse og Helligtrekongerskage”
Søndag den 5. januar kl. 15.00 i Gørslev kirke og forsamlingshus
Helligtrekonger er afslutningen på julen og i gamle dage fejrede man den med skuespil og kager. I Gørslev kirke har vi taget traditionen op og holder gudstjeneste for hele familien og barnlige sjæle.

Tag børnebørnene med, naboens børn, vennerne og kom og vær med til at synge Dejlig er den Himmel blå. Se 3 levende konger og sjove kameler. Efter den korte gudstjeneste går vi i Gørslev forsamlingshus og spiser fransk helligtrekongerskage - en kage der lige som vores Ris a 'amande indeholder noget, der leder til en præmie. Der er kreabord til børnene og vi har et bord hvor vi alle kan udstille vores helligtrekongers figur.
Så har du en helligtrekongersfigur - så tag den med. Kom og vær med til et par hyggelige timer og en smuk og festlig tradition for hele familien.